Tænk dig om inden du løfter

Ergoterapeut Jan Rasmussen delte gode råd ud på DFDS’ PEARL SEAWAYS ud fra titlen, ”Pas på ryggen, du skal have den med hjem, og den skal holde hele livet”
 

Vip genstanden der skal løftes, så du kan få godt fat under den. Det letter
løftet, forklarer Jan Rasmussen.

Når du er 18-21 år, begynder din krop langsomt at degenerere – at forfalde – men den skal jo gerne holde mange år endnu. Og det gør den da også for  størstedelen af os, selv om vi vel med mellemrum ”mishandler” den.

Det er især ryggen, der er  i farezonen. Livet i gennem løfter vi. Næsten dagligt løfter og bærer vi på mere eller mindre tunge ting. Oftest uden at tænke nærmere over, hvordan vi løfter – eller om der er en bedre og for ryggen mere skånsom metode at flytte ting på. Vi gør det, som er det nemmeste i situationen, uanset  om det belaster ryggen uhensigtsmæssigt.

Det går jo nok!

På en arbejdsplads som en passagerfærge er der rigtig mange, daglige løft. Ofte på steder hvor pladsen er trang. Det kan betyde uhensigtsmæssige vrid af kroppen
samtidig med, at der skal løftes.

”Er I gode til at bede om hjælp?”

”Næh.”

”Hvorfor ikke? Der er jo kun jer selv til at betale regningen, hvis det går galt.”

”Det går hurtigere, hvis man selv gør det.”

”Kender I konsekvensen?”

”Ja, men det sker ikke for mig.”
(Ordveksling mellem ergoterapeut Jan Rasmussen og deltagere på et kursus om løft på PEARL SEAWAYS).

Længere og længere ned til gulvet

Undgå at bøje ryggen, når du løfter.Undgå løft over skulderhøjde, men
hvor højt er det?

Det går da heldigvis også godt i langt de fleste tilfælde. Især hvis man er ung og stadig så smidig, at man kan kompensere for den ubekvemme arbejdsstilling. Når man nærmer sig ca. 35- års alderen bliver kroppen mere stiv, usmidig og man oplever, at der er blevet ”længere ned til gulvet og op”.

Fortsætter man med de uhensigtsmæssige løft ud over den alder, er risikoen ikke alene en dårlig ryg men også stadigt stigende udgifter til fysioterapi, kiropraktor og i værste fald en tilværelse med smerter. En cocktail der antyder en ringere livskvalitet, som man måske kunne have forhindret med større omtanke.

Forbered dig

”Man skal derfor tænke sig om, inden man løfter,” understregede ergoterapeut Jan Rasmussen, Seahealth, da han om bord på DFDS’s Oslofærge, PEARL SEAWAYS, mødtes med godt en halv snes medarbejdere for at give dem forskellige fif til et arbejdsliv med bedre løft.

”Forbered løftet. Lad være med at løfte og dreje kroppen samtidig. Husk: Din næse og dine skonæser skal følges ad!”

”Hold det, du skal løfte, tæt på kroppen. Er det en kasse så vip den på et af hjørnerne, så kan du få et sikkert greb i en bedre arbejdshøjde. Bøj ned i knæene; ret ryggen og løft. Det tungeste, du løfter, er jo din egen krop!”

”Er der ikke plads nok så skaf det. Eventuelt ved at trække eller skubbe den genstand, der skal løftes, til et sted med bedre plads. At skubbe er mindre belastende for kroppen end at trække. Hold et stabilt, jævnt træk eller skub. Lad være med at arbejde i ryk, da det er voldsomt belastende.”

”Tænk også løft når I bestiller varer. Hvad passer bedst til forholdene? Hele, halve eller kvarte paller? Hvordan undgår  jeg flest løft? Især løft over skulderhøjde eller under knæhøjde. Lavt arbejde er noget møg – men det findes. Skal I på knæ, så læg noget mellem knæ og dørk. Kører I med et linnedbur så drej det ved at skubbe på siden. Det er mindre belastende for ryggen, end hvis I forsøger at styre det fra bagenden,” lød et af rådene fra ergoterapeuten.

Film på vej 

I samarbejde med DFDS er SEAHEALTH og ergoterapeut Jan Rasmussen undervejs med en lille instruktiv film om løft på et passagerskib og om, hvordan man trods trange arbejdssteder kan løfte på en skånsom måde, så man får større chancer for at bevare sin gode ryg hele livet.