Nearmiss er godt sømandsskab

Min hustru stod foran spejlet, let påklædt, og synede sig selv efter julens mange fuldfede middage og frokoster. Først fra den ene side. Så den anden. Rankede ryggen. Trak maven lidt ind og spurgte: Synes du ikke, jeg trænger til at tabe mig et par kilo?
    

 Mads Schramm

- Hvad svarer jeg? Hvordan motiverer jeg hende?”

Med dette lille billede af en hverdagsagtig situation fik psykolog Mads Schramm forsamlingens fulde opmærksomhed. En forsamling, der fortrinsvis bestod af mænd, som erfaringsmæssigt vidste, at ”nu skulle hvert ord overvejes rigtig grundigt!”
Svarene vender vi tilbage til.

 

Motivation

Mads Schramm var tilkaldt til møde med medlemmerne af Seahealths brugergruppe for nearmiss for på et generelt plan at gennemgå, hvilke faktorer der kan motivere
os til bestemte handlinger. I dette tilfælde motivere til at indberette nearmiss, fordi

- Seahealth ofte hører, at mangel på motivation er rederiernes forklaring på, hvorfor de ikke bruger nearmiss som et værktøj til at skabe en bedre sikkerhedskultur. Og denne mangel på motivation skulle gælde for både skibs- og kontoransatte. Sandheden om at motivere – at få mennesker til at bevæge sig i den retning, man ønsker – findes ikke. Vi er forskellige og motiveres ikke af det samme.

 

Motivationsfaktorer

Mads Schramm gennemgik fem af de mest udbredte teorier om, hvad det er, der motiverer os, og på den baggrund oplistede han en række motivationsfaktorer, der kan arbejdes med på den enkelte arbejdsplads:

  • Vi skal forstå, hvorfor nearmiss er vigtigt.
  • Vi skal være i stand til at indberette en nearmiss – have evner og tid til at gøre det, eventuelt have mulighed for at gøre det mundtligt.
  • Indberetning af nearmiss afhænger af den feedback, man får – belønning er bedre end straf, og belønningen skal ikke blot være en automatisk reaktion.
  • Omgivelsernes anerkendelse hjælper med at bevare fokus på opgaven.
  • Man skal være involveret og med til at træffe beslutninger.
  • Nøglepersoner i kraft af deres personlighed er vigtige.
  • Chefer er en vigtig rollemodel for sikkerheden.
  • Man skal føle sig som en del af et hold.

 

Nyt værktøj

Arbejdsmiljøkonsulent Bo Kiel Jespersen, Seahealth, fulgte op med en præsentation af et nyudviklet værktøj, der både kan hjælpe med at skabe forståelse for vigtigheden af at indberette nearmiss og samtidig gøre det nemmere at få hul på opgaven med at motivere til brug af nearmiss.

Han fastslog samtidig, at ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er ”nearmiss reporting good seamanship”.

- Brug 10-15 minutter en gang om ugen på at følge op på nearmiss og motivere til afrapportering, opfordrede han.

 

Værktøjet består af to dele:

 

8 Nearmiss Links – d.v.s. overordnede emner – som via tilknyttede spørgsmål kan give et overblik over, hvordan arbejdspladsen motiverer til nearmiss i dag. Derudover 80 såkaldte nearmiss indikatorer, der er Seahealths eksempler på best practice. De er kun eksempler, så den enkelte arbejdsplads kan frit vælge, om den vil bruge dem eller udvikle sin egen best practice.

Det kan lyde overvældende med så mange emner og indikatorer, og Bo Kiel Jespersen anbefaler da også, at man går forsigtigt frem.

- Vælg det område, hvor I ønsker at skabe forbedringer, og vælg nogle enkelte indikatorer og lav en plan for, hvordan I vil implementere dem. Begynd med noget, der er nemt og hvor I er forholdsvis sikre på succes, lød hans råd.

- Og husk på, at værktøjet er skabt til at gøre det nemmere at motivere til at bruge nearmiss, som et redskab til at højne sikkerhedskulturen. Det er ikke ment som en karakterskala til at måle sikkerhedskulturen, understregede han.

Og svarene på Mads Schramms indledning om kvinder og vægttab?

De spændte vidt: Fra køb en hund til en aktiv ferie; belønne vægttab; moralsk opbakning og støtte: Vær et godt eksempel! De kom således godt rundt om nogle af de motivationsfaktorer, som Mads Schramm senere gennemgik.

 

Vurdering af  ”Self-assessment for nearmiss reports”: Et godt værktøj vi allerede har taget i brug

- Jeg mener, vi har fået et godt værktøj til at arbejde med nearmiss. Vi er allerede gået i gang ud fra den model, som Seahealth præsenterede på brugergruppemødet. Vi har udvalgt et par af emnerne blandt de 8 Nearmiss Links, som blev anbefalet på mødet og arbejder så videre ud fra de svar, vi får fra skibene, fortæller Nikolaj Nielsen, der er Safety and Environmental Officer i rederiet Erria A/S, og som er deltager i netværksgruppen om nearmiss.

- Vi vil bruge værktøjet til at skabe opmærksomhed og dermed motivation. Altså at påvirke sikkerhedskulturen i en gunstig retning og vise, at vi bruger nearmiss til at skabe forbedringer. Det må aldrig blive sådan, at vi får nearmiss for papirets skyld. Vores besætninger skal gøre det, fordi de finder det meningsfuldt, og det er jeg overbevist om, at det nye værktøj kan hjælpe os med at skabe forståelse for. Min forventning er, at vi gennem arbejdet med det nye værktøj får nogle informationer, vi kan bruge fremadrettet, forudser han.

Nikolaj Nielsen er i øvrigt glad for arbejdet i brugergruppen om nearmiss.

- Det giver ny viden, og netværksdelen er rigtig god, fordi vi får lejlighed til at diskutere med kollegaer og høre, hvordan de tackler opgaverne, påpeger han.

 

Vurdering af  “Self-assessment for nearmiss reports”: Gode tanker bag men det bør videreudvikles

- Self-assessment for nearmiss reports rummer gode tanker, men det er designet til den ideelle verden. Sådan ser dagligdagen ikke ud. Nearmiss som begreb er jo ikke slået igennem for alvor, og hvis man tager ordene i værktøjet for pålydende, er jeg nervøs for, at vi kommer til at skabe frustrationer og ikke motivation til at bruge nearmiss. Værktøjet kan blive bedre, hvis det udvikles til at motivere en trinvis udvikling.

Det mener Michael Hjortø Larsen, Senior Manager, SQE Systems and Security, TORM A/S, og han eksemplificerer:

- Der kunne være en basisdel for de ting, der først skal være i orden, og så en anvisning på trinvise forbedringer frem mod de mest avancerede. Det virker som om, at værktøjet er målrettet det enkelte fartøj, og det er også godt nok, hvis man kun har et par skibe eller tre, men ikke når man har 70. Tendensen i dag er, at vi ser på hele rederiet, så vi får niveauet på alle skibe løftet. Det vil også gøre, at man kan genkende systemet, når man skifter skibe.

Jeg synes ikke, værktøjet er for ambitiøst. Jeg vil hellere betragte det som et udviklingsprojekt. Nogle af tingene kan vi jo godt bruge som inspiration og til at få et overblik over, hvor langt vi er nået, og hvor vi skal sætte ind. Nok ikke i forhold til det enkelte skib men i form af en kampagne målrettet alle skibe, påpeger Michael Hjortø Larsen.