Lad os få undersøgt de skadelige virkninger af dårlig søvn

En personlig fortælling om konsekvenserne af en arbejdsplads, der bevæger sig på tværs af tidszonerne

Ødelagt søvnrytme under en udmønstring om bord på et moderne containerskib er et velkendt fænomen. Om det skyldes jet-lag, skifteholdsarbejde, havneanløb sent om natten, inkompetente medarbejdere eller blot almindelig stress er underordnet.

En ødelagt søvnrytme betyder nedslidning, og det vil jo være træls at dø blot et år efter, man er gået på pension. Jeg håber, Søfartens Arbejdsmiljøråd vil se nærmere på begrebet jet-lag og give søfolkene nogle gode forslag om, hvordan vi mindsker effekterne af det fænomen.

Blandt andet det skriver kaptajn Svenning B. Jensen i A.P. Møller Mærsk til Søfartens Arbejdsmiljøråd med en opfordring til at undersøge, hvordan det påvirker mennesker som f.eks. sømænd på længere sigt, at deres døgnrytme uafladeligt brydes, når de sejler på tværs af tidszonerne eller i skiftehold.

Søsikker har bedt ham uddybe sin henvendelse og fortælle, hvordan han personligt oplever de skiftende arbejdstider og arbejdet i vekslende tidszoner.

Svenning B. Jensen sejler i øjeblikket i Europa - Fjern Østen farten, som han skiftede til for halvandet år siden, fordi den ikke er så hård rent urstillingsmæssigt (totalt 16 timers urstilling pr. rundrejse).

Tidligere sejlede han i Stillehavsfarten (TP6 ruten), men han kunne ikke holde til den stadige urstilling, som han illustrerer ved at fortælle om sin sidste udmønstring på den rute:

”Jeg fløj fra Danmark til Los Angeles for at påmønstre "Cornelia Mærsk". Det betød, at jeg stillede uret 9 timer. Dernæst sejlede jeg de næste 2 måneder 5 ture frem og tilbage over Stillehavet (ialt 40 timers urstilling), hvorefter skibet sejlede til Europa (7 timers urstilling). Ved afmønstringen i Europa havde jeg stillet uret ialt 56 timer indenfor en periode på 2 måneder 15 dage. Mit fordøjelsessystem var gået totalt i uorden - og jeg måtte søge lægebehandling under det ene havneophold i Los Angeles imod voldsom diarre; samt hos min private læge imod forhøjet blodtryk”.

Træthed og problemer med fordøjelsen

Træthed om dagen, urolig søvn, nedsat præstationsevne p.g.a træthed, problemer med fordøjelsen og irritation. Det er de personlige konsekvenser for Svenning B. Jensen.

Fordøjelsen (stofskiftet) bliver snydt af urstillingen. Forestil dig, at når man er på en fast zonetid - så skal man f.eks besørge sit morgentoilette hver dag kl. 08:30 LMT. Stiller man så skibsuret 8 timer frem på 9 døgn - så skal man pludselig besørge sit morgentoilette kl. 16:30 LMT. Kroppen kan ikke finde ud af det, og man bliver irritabel. De voldsomste skænderier, jeg har oplevet til søs, opstår altid imellem besætningsmedlemmerne, når der har været megen urstilling. Oftest når skibsuret stilles bagud (vestgående). Men generelt er søfolkene små-trætte det meste af tiden.

Der bliver talt om urstillingens ubehageligheder ved samtlige måltider, fortæller han.

Nogle søfolk er ikke så hårdt ramt som andre, men det tager mig 3 døgn at komme over 6 timers urstilling. Jeg har sejlet sammen med søfolk, som skal bruge en hel uge på at komme over 6 timers urstilling.

Under førnævnte rejse med "Cornelia Mærsk" tog det mig dog 14 dage at blive mig selv. Mit blodtryk var røget så meget i vejret, at jeg måtte i medicinsk behandling for at få det ned igen.

Livslængde

Svennning Jensen er forståeligt bekymret for, at livslængden forkortes, når man arbejder under den slags forhold.

Forestil dig en skibsfører som sejler på denne måde i 40 år, hvoraf de 20 år foregår på havet med masser af urstilling. Nedslidningen (fatique) af sømanden p.g.a. jet-lag (dårlig søvn, træthed og maveproblemer) kan ved pensioneringen betyde, at der bliver kortet en masse år af den samlede levetid for sømanden. Jet-lag er absolut et sundhedsmæssigt fænomen, som Arbejdsmiljørådet bør kigge nærmere på.

Løsninger

Hvad skal man gøre ved Jet-lag problemerne efter din mening?

Rederne skal for det første vurdere, om de giver skibene nok tid ifølge schedulerne i enderne af fx. Stillehavsruten, så søfolkene kan nå at komme over effekten af urstillingen, før skibet begynder at sejle den modsatte vej over Stillehavet igen. Hvis man antager, at søfolk kan korrigere stofskiftet med halvanden time pr. døgn - så vil det sige, at skibet helst skal befinde sig på den samme zonetid i 6 døgn, hvis der er stillet 9 timer under en Stillehavspassage.

For det andet bør rederne vurdere, om det skal være danskere, som sejler i Stillehavsfarten. Det er mere logisk at benytte asiatere eller amerikanere for at undgå transporten af danskerne fra Danmark til Fjern Østen/USA. Alene flyveturen vil fra Danmark til USA tage sømanden 6 døgn at kompensere ud af kroppen.

For det tredje bør Arbejdsmiljørådet gennemføre en helbredsundersøgelse af de søfolk, som sejler i Stillehavsfarten – så vi får en lægevidenskabelig måling på effekten af jet-lag.

Og så kan Arbejdsmiljørådet passende begynde med at undersøge, hvilke forholdsregler luftfartsindustrien har taget imod jet-lag, opfordrer han.

 

September 2006