Gode ledere får gode medarbejdere uanset kultur

Det fungerer – men forholdet mellem danske og filippinske søfolk er ikke problemfrit

Forskningsassistent
Fabienne Knudsen har undersøgt forholdet mellem danske og filippinske søfolk

Forskningsassistent Fabienne Knudsen har undersøgt forholdet mellem danske og filippinske søfolk

”Jeg må indrømme at det føltes lidt underligt at læse den opstilling af relationerne personerne imellem, som opdelt efter kultur, rang og flere andre kriterier. Det er ikke noget, man tænker så meget over, når man står i det, at det egentlig er et indviklet sammenspil, man er del af. Man tænker ikke så meget på andet end, at nu skal man have det hele til at fungere, og få det bedste ud af den tid man har sammen om bord.”

Citatet er reaktionen fra en dansk sømand, som forskningsassistent Fabienne Knudsen fra Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg har brugt som en slags sparringspartner under arbejdet med at skrive rapporten ”If you are a good leader I am a good follower“ , der er en beskrivelse af arbejds- og fritidsrelationer mellem danskere og filippinere om bord på danske skibe.

Fabienne Knudsen satte sig for tre år siden det mål at beskrive forskellene mellem de danske og de filippinske søfolk, og det er der kommet en interessant og let læselig rapport ud af. Den kan måske være med til at aflive nogle af myterne om forholdet mellem danske og filippinske søfolk og være til inspiration for erhvervets medarbejdere, redere og organisationer til gavn for trivslen om bord.

Kulturforskellene har gennem flere år været et hedt emne i dansk søfart, hvor udlændinge i 2002 udgjorde 42 % af de søfarende. Heraf udgjorde filippinerne mere end 40 % og var således klart den største gruppe udlændinge på danske skibe under DIS.
 

Det går – men ikke uden problemer

Citatet fortæller, at besætningerne får ’det hele til at fungere’ om bord, og beviser at nationalt blandede besætninger er levedygtige.

”Den fornuftige attitude - ’at få det bedste ud af den tid man har sammen om bord’ præger heldigvis også de fleste søfarende uanset nationalitet, påpeger Fabienne Knudsen.

”Danskerne fremhæver kvaliteter hos filippinerne som venlighed, arbejdsomhed, lydighed og ædruelighed. Filippinerne er oftest tilfredse med at arbejde i danske skibe, primært på grund af den høje arbejdssikkerhed og skibssikkerhed”.

”Det betyder dog langt fra, at arbejds- og fritidsrelationerne mellem danskere og filippinere - og mere generelt, mellem danskere og andre nationaliteter - og sågar mellem de forskellige positioner om bord uanset nationalitet - fremtræder og opfattes som optimale eller problemfri.”

”Problemerne opstår ofte i krydsfeltet mellem kulturelle og strukturelle faktorer, der har en gensidigt forstærkende effekt og tilsammen kan udvikle en ond cirkel. Problemerne kan desuden blive optrappet af at blive ignorerede eller bagatelliserede af dele af det søfartsmiljø, der ikke har sit daglige virke på skibene, tilføjer Fabienne Knudsen.

Årsager

Der kan være mange årsager til ’konflikter’, men Fabienne Knudsen vurderer, at de ikke udelukkende kan tilskrives kulturelle forskelle.

”Kulturforskellene forstærker blot konflikter, der alligevel ville være der af andre årsager som f.eks. forskellige ansættelsesforhold og dermed lønforskelle. Der er blandt de interview’ede danskere en stor følelse af være forfordelt.

Samtidig er det blandt danskerne en udbredt holdning, ’at de er de andre, der må tilpasse sig. Vi er jo på et dansk skib’.
 

Forslag

Fabienne Knudsen kommer i sin rapport med en række forslag til, hvor forskellene og modsætningerne kan forebygges. Blandt andet et forslag om at udvide sikkerhedsmøderne til at være et forum, hvor man åbent og legalt kan tale om de problemer, som kulturforskellene afstedkommer.

”Men der er ingen tvivl, om en mere vedvarende tilknytning til det enkelte skib kan minimere stort set alle de skitserede problemer, da det vil give et større kendskab til hinanden og hinandens sprog, reaktioner, arbejdsrytmer og så videre. Filippinerne vil på den måde også blive brobyggere til nye besætningsmedlemmer og øge ansvarligheden overfor det enkelte skib. Det vil samtidig øge den enkelte sømands kompetencer forstået som evne i at omsætte sine færdigheder i praksis.
 

Ledelsens ansvar

Fabienne Knudsen er i sin rapport også rundt om ledelsesforholdene og ledernes evner til at formidle og skabe et godt samarbejde som en meget afgørende faktor for, hvordan danskere og filippinere trives side om side.

”Det er banalt at påpege at tilfredsstillende arbejds- og fritidsrelationer forudsætter lederens respekt for sine medarbejdere. Kan denne respekt udøves ud fra universelle principper eller forudsætter det hensynstagen til folks kultur? Svaret er ’både og’ mere end ’enten eller’, men det er også påfaldende, at de danskere, der bruger det simple kneb at behandle andre, som man selv vil behandles, kommer meget langt med at få samarbejdet til at fungere, selvom de sjældent spekulerer på, om filippinerne skal behandles på en bestemt måde. Det handler om respekt baseret på indlevelsesevner. Viden om kulturelle forhold skader naturligvis ikke, men uden respekt for sine medarbejdere er den ikke til megen nytte”.

Sømandens ansvar

Rapporten påpeger også, at søfolkene ofte omtaler rederierne og kontakten til rederikontorerne i negative vendinger, men det forhold har søfolkene et medansvar for, mener Fabienne Knudsen.

”Hvis rederiet skal være mere lydhør over for de søfarende, skal disse være langt bedre til at synliggøre problemerne på et meget konkret niveau, og hverken fremføre klager baseret på løse rygter eller lægge ansvaret på de andre – kaptajnen, afløseren eller frygten for at bliver fyret. Der er for mange i begge lejre - på skibene og i rederierne - der som de tre aber holder sig for ørerne, munden og øjnene. Alle de interviews, der vidner om det bedste samarbejde, vidner også om officerer, der vil se, tale, høre og blive hørt, både på egne og de udenlandske kollegers vegne. Hvis ikke problemerne bliver synliggjort, risikerer man at finde en syndebuk om bord.”


September 2004