Engagementet for sikkerheden er stort

men vilkårene opleves ikke som optimale .....

 

Beretning fra en medsejlads fra Port Said til Tanjung Pelepas 25. november – 5. december 2007. Arbejdspres og travlhed, ja – stress, nej. Det var den umiddelbare melding fra besætningen på Estelle Mærsk, hvor jeg var på en medsejlads på sørejsen mellem Port Said og Tanjung Pelepas. Ja – men det var jo netop heller ikke den stressede del af ruten, vil nogen mene.

Men det ændrer nu ikke meldingen fra besætningen.

Travlhed og stress er jo ikke det samme. Der er ingen tvivl om, at der er travlt, og at der er et betydeligt arbejdspres også på sørejsen. Alle forventes at yde en stor indsats i hverdagen. Det er helt nødvendigt, når et skib som Estelle Mærsk skal drives forsvarligt.

Estelle Mærsk har netop rundet et års drift, og børnesygdommene er i aftagende. Besætningens beretninger efterlader ingen tvivl om, at det at overtage et nyt skib både er en kæmpe fordel, en kæmpe udfordring og en meget stor opgave.
 

Indblik

Formålet med medsejladsen var at få et bedre indblik i arbejdsopgaverne og udfordringerne om bord i et containerskib i den danske handelsflåde.

Det er meget vigtigt, at Rådet til stadighed har fingeren på pulsen - ikke kun i forhold til de mange praktiske opgaver om bord, men også til de holdninger besætningerne har til forskellige spørgsmål, og hvilke problemstillinger der optager besætningerne til søs.

Herudover ville jeg naturligvis gerne bistå besætningen med råd og vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål.
 

Velfungerende og professionel

I lyset af at skibet kun har et år på bagen, viste min gennemgang af skibet, at der er rigtig godt styr på det hele. Det helt dominerende indtryk fra medsejladsen var et særdeles velfungerende skib og en professionel besætning, der tager opgaverne meget seriøst.

Besætningen på Estelle Mærsk var på 26 mand fordelt på 5 nationaliteter, dansk, filippinsk, indisk, polsk og thailandsk. Skibet var generelt præget af en god stemning og en venskabelig tone mellem de forskellige besætningsmedlemmer, både inden for de enkelte nationaliteter og på tværs af nationaliteterne.

Det er min vurdering, at der om bord var en stor styrke i, at kaptajn, overstyrmand, maskinchef, 1. mester og hovmesteren kendte hinanden godt gennem flere år og har et godt og tillidsfuldt samarbejde om løsningen af opgaverne. Der er indarbejdede rutiner og en gensidig forståelse for hinandens arbejde. Det smitter af på resten af besætningen og skaber en god ramme for arbejdet, og der gås til opgaverne med god energi.

Sikkerhed og papirarbejde

Sikkerheden betyder meget om bord, men der er som bekendt mange veje til Rom. Det er ikke alle, der mener, at den megen dokumentation og papirarbejdet nødvendigvis fremmer sikkerheden. Frygten er, at det fjerner energien og fokus fra det praktiske sikkerhedsarbejde.

Det giver stof til eftertanke.

På den anden side anerkendes det fuldt ud, at der er en række arbejdsopgaver, hvor det fremmer sikkerhedsarbejdet, at man tvinges til dokumentere, at tilrettelæggelsen af arbejdet er gennemtænkt grundigt.

Rygning

Rygepolitikken er generelt accepteret om bord. Der er også gode muligheder for at ryge både inde og ude.

Som et besætningsmedlem udtrykte det, sender loven et stærkt signal, og flere giver da også udtryk for, at de har skåret ned på forbruget. Ulempen er, at selv om der er gode muligheder for at ryge flere steder, så bliver der røget oftere på kamrene, i stedet for fx. i den lille salon, hvor man også kan se fjernsyn sammen.

Forskellige aspekter af sundhed diskuteres næsten dagligt, og det er ikke kun i den danske del af besætningen, at sundheden spiller en rolle.

En af de væsentligste fritidsaktiviteter er kontakten til familie og venner via mailen – og man ser derfor frem til og håber på, at mulighederne bliver bedre i fremtiden.
 

Uddannelser

Noget, der også fylder meget, er de maritime uddannelser og de kompetencer de unge kommer ud med i dag. Der var en følelse af, at der på land og hos myndighederne mangler forståelse for, at jo flere af de konkrete kompetencer, der fjernes fra uddannelserne, jo mere presses besætningerne i hverdagen. Der er simpelthen ikke tid til at lære folk op.

Samtidig skal der også være forståelse for, hvor meget det betyder, at udskiftninger sker med et rimeligt varsel for den, der skal ud, og uden forsinkelser for den, der skal hjem. Besætningen er endvidere meget afhængig af, at afløseren ikke har færre kompetencer end den, der skal hjem. For det betyder igen et ekstra pres på besætningen. Så selv om stress ikke som sådan er et tema, så fylder det daglige slid.

Gode samtaler

Et væsentligt udbytte af turen var alle de mange samtaler med kaptajn, officerer og de øvrige besætningsmedlemmer om sund kost, hviletider, blandede besætninger, kontakten til dem derhjemme, pirateri, maritime uddannelser osv. osv. Det har været meget åbenhjertigt og præget af stor indsigt i og forståelse for de sammenhænge, der er i den maritime verden, og hvorfor mange ting er, som de er.

Det betyder ikke, at alle er enige i alt, men det viser, at vi har et engagement i det sejlende personale, som er værd at lytte til. Jeg vil derfor opfordre til, at vi husker at inddrage og lytte til de sejlende. De ved faktisk en hel del om, hvad der er på spil. De ved ofte, hvor skoen trykker, og har også mange forslag til, hvordan forskellige problemer skal løses – men det skal ske med omtanke, så vi ikke bare belaster dem med yderligere opgaver.