De fire C'er og fodgængerkultur i Indien

Udfordringerne er der for arbejdet med arbejdsmiljøet i sikkerhedsorganisationen

Vi begynder med de fire C’er. Kender I dem? Nå ikke. Car, Country, Cuisine, Celebrity.

Hvilken bil vil du køre i? I hvilket land? Hvad vil du spise? Sammen med hvilken kendt personlighed? En for en må deltagerne besvare spørgsmålene, og det udløser megen latter blandt de lidt morgenstive kursister. De løsner op og får vendt de trætte mundvige mod nord.

At lære fra sig

Scenen er Hotel Kong Frederik i København. Instruktørerne er Anne Ries og Tina Theilgaard fra Seahealth. Indholdet er et ugekursus for kommende arbejdsmiljøunder-visere (§ 16) i søfart.

Kurset integrerer læring af arbejdsmiljøreglerne til søs med det at kunne undervise. Det skal give kursisterne indsigt i både deres egne stærke og svage sider som undervisere og i de virkemidler, de kan
bruge som undervisere. Og lære at der skal bruges forskellige virkemidler i forskellige situationer.

Som fx at begynde dagen med en lille let opgave som de fire C’er. Den skal få smilet frem og skabe en god stemning, som højner opmærksomheden og medvirker til at nedbryde de usynlige grænser, der kan være i en forsamling af mennesker, som kommer fra mange forskellige kulturer og nationaliteter.

Skabe forståelse

Anoj Kumar Sarma, Maersk Training
i Chennai: ”Det vil gå helt galt, hvis vi forsøgte at indføre indisk fodgængerkultur i Danmark eller omvendt. Vi har et meget forskelligt syn på risikovillighed. Det er en af udfordringerne, når vi taler sikkerhed og sundhed til søs.

Blandt deltagerne i kurset er kaptajn Anoj Kumar Sarma fra Chennai – det tidligere Madras – i Indien.

Efter 17 år som sejlende, heraf de sidste otte år som kaptajn, blev han sidste år ansat ved Maersk Training i Chennai. Fra at have været chefen på broen og dermed drivkraften i udviklingen af sikkerhedskulturen om bord på det skib, han var chef for, skal han nu medvirke til at udvikle og højne sikkerhedskulturen i hele rederiet.

”Det er en ganske anden opgave. Som kaptajn kan du ved dit eksempel sætte dig i spidsen for at skabe en god sikkerhedskultur om bord. Du skal være det gode eksempel.”

”Nu skal jeg forsøge at lære mennesker, at de uanset kulturel baggrund skal være i stand til at overbevise andre om, at de skal tage vare på sig selv og hinanden. Jeg skal sætte mig ind i de danske regler og skabe forståelse for værdien af både dem og de internationale regler.”

Risikovillighed

Det er en svær opgave, erkender han og tegner et billede på opgavens sværhedsgrad. ”Forestil dig at du vil indføre den indiske fodgængerkultur i Danmark. I Indien myldrer vi over gaden, og den kørende trafik tager i en vis udstrækning hensyn til det. Vi venter ikke på grønt lys men løber risikoen. Forestil dig, hvad der vil ske, hvis vi gjorde det samme i Danmark og prøv at tænke over, hvordan danskerne ville reagere. Eller omvendt.”

”Vores grænser for den risiko, vi tør løbe, er meget forskellig alt efter de forhold – eller sikkerhedskultur, hvorunder vi er vokset op,” siger han og tilføjer: ”Det er godt med regler, men det er også godt at bruge sin sunde fornuft. Begge dele er lige vigtige for udviklingen af en sikkerhedskultur.”

Sikkerhedskultur

”Lad mig give et eksempel: Når reglerne siger, at vi skal holde sikkerhedsmøder fx hver måned, så bliver der holdt sikkerhedsmøde hver måned. Det giver efter min opfattelse ingen mening. Sikkerhedsmøder skal holdes umiddelbart i forlængelse af den episode, hvor der har været risiko for besætning, skib eller last. Også selv om der var sikkerhedsmøde i går. Ellers bliver tingene fejet ind under gulvtæppet og glemt.”

”Det kan være svært at acceptere, hvis der står i reglerne, at det er nok at holde mødet en gang om måneden. Vi er presset arbejdsmæssigt og af hviletidsregler i forvejen, så der er ikke afsat tid til ekstra møder. De vil derfor blive opfattet som en ekstra belastning. Især hvis der ikke er sket nogen skade med hverken besætning, skib eller last. ”

”Vi skal derfor forsøge at gøre det nærværende og interessant at være med til at udvikle sikkerhedskulturen.”

”Der bør efter min mening være en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling om bord. Det vil involvere flere, og informa-tionerne vil blive spredt bedre. Det sker jo ikke, når der kun er én sikkerhedsrepræsentant,” mener han.

Safetytraining igen og igen

”Og så den sunde fornuft. Problemet er, at sund fornuft ikke er det samme for alle, jævnfør eksemplet med trafikregler.”

”Min konklusion er, at vi skal gentage øvelserne igen og igen. Safetytraining er nødvendig. Vi glemmer hurtigt, og der kommer hele tiden nye mennesker i søfart, så vi kan ikke slække på denne vigtige opgave.”

”Det handler jo om dit liv, og hvad nu hvis ...”, siger Anoj Kumar Sarma.