Kemiportalen er i luften

Nyhedsarkiv

www.kemiportalen.dk er åben og vi opfordrer rederier og producenter/leverandører til at kontakte os og få nyt login.

Portalen er rederiadministrators, rederibrugers og producents/leverandørers websted til at oprette, registrere og opdatere nye produkter. Produkterne bliver godkendt før de kan registreres i kemikaliedatabasen. Først efter registrering og opdatering på skibene kan brugerne genfinde de produkter, som de skrev ind på kemiportalen. Brugerne kan herefter slå produkterne op i IT-programmet Health and Safety at Sea.

 

På portalen kan du uploade nye sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier. Dette kombineret med de nye søgemuligheder gør det nemmere at følge med i, om sikkerhedsdatabladene er helt up-to-date. Sikkerhedsdatabladene vil fortsat blive kvalitetssikret, inden de bliver tilgængelige for andre i systemet.

 

Rederierne får mulighed for at indtaste deres rederinumre og disse kan ses på både portalen og i IT-programmet ude på skibene. Som producent/leverandør får du nu også mulighed for at indtaste dine leverandørnumre, men de bliver kun tilgængelige på portalen.

 

Portalen er udviklet som et led i udviklingen af IT-programmet Health and safety at Sea. Den nye version af Health and Safety at Sea har været forsinket, men nu er mapper med CD på vej til skibene.

 

Videreudviklingen af Health and Safety at Sea har fået tilskud fra hovedsponsor Den Danske Maritime Fond samt modtaget støtte fra Orients Fond på vegne af Dampskibsselskabet NORDEN A/S.