MSSM sidste udkald - early bird pris og fripladser til studerende

Nyhedsarkiv

Final call for early birds 

Har du husket at sikre din plads på dette års MSSM-konference? Gå ikke glip af early bird rabatpris. Du kan lige nå det. Prisen er DKK 4.995,- (ekskl. moms), hvis du melder dig til inden 1. juni.
 

MSSM-fripladser til studerende

Takket være sponsorater fra Skibsteknisk Selskabs Fond og Den Danske Maritime Fond kan MSSM i år tilbyde 14 fripladser til studerende ved maritime uddannelser og træningsprogrammer. 
For at komme i betragtning, skal du sende en motiveret ansøgning inden 15. juni til info@mssm.dk. Forklar, hvad du forventer at få ud af konferencen og hvordan det gavner dig i din uddannelse.
 
Studerende ved maritime uddannelser og træningsprogrammer kan komme i betragtning til en friplads. Bliver din ansøgning accepteret, får du direkte besked af konferencesekretariatet.
 

Det Blå Danmarks egen konference

MSSM er Det Blå Danmarks egen konference om Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø og tiltrækker hvert år ca. 300 deltagere til Hotel Nyborg Strand. Konferencen har i år fokus på “mennesket i centrum” og løber af stablen den 25.-26. august med Get2gether-arrangement den 24. august om aftenen. MSSM appellerer bredt til sejlende, skoler, rederier og organisationer inden for dansk søfart. Konferencen består af inspirerende oplæg, involverede workshops og paneldiskussioner.
Arrangørerne bag konferencen er Europas Maritime Udviklingscenter, SEAHEALTH og Søfartsstyrelsen. Konferencen er støttet af Den Danske Maritime Fond og Skibsteknisk Selskabs Fond.
 
 
#mssm2016 #mssmconference